Ordensregler i Aars City Fitness

Opførsel: Aars City Fitness er et lokalt fitnesscenter, hvor lokale mødes og interagerer socialt med hverandre. Der er plads til at være sig selv, til at være glad, til at være hjælpsom og til at træne – alt i alt et venligt og imødekommende lokalt fitnesscenter. En positiv omgangstone med respekt for hinanden understøtter den gode stemning i Aars City Fitness. Det er med til at højne humøret og samtidig får det alle til at føle sig velkommen. Personalets anvisning skal altid følges, da vi er her for medlemmernes skyld.

Nøglechip eller kort: Nøglechippen er personlig og misbrug eller udlån af dette, medfører bortvisning, samt anmeldelse for butikstyveri. Nøglechip SKAL medbringes til træning. Det er medlemmernes garanti for, at der ikke lukkes uønskede gæster ind, samt registrering af gyldigt medlemskab.

Behandling af maskiner og udstyr: Vores udstyr skal behandles med respekt og omtanke. Håndvægte og vægtstænger skal have gulvkontakt, før man slipper. Læg udstyret og vægte på plads efter brug, så er det også muligt for John på 83 år at komme til eksempelvis vores powercage, når hun skal køre dødløft. Ved træning i maskiner skal der gøres brug af håndklæde hvis du er våd af sved og maskinen skal rengøres efter brug.

Musik og mobiltelefon: Hvis du vil høre anden musik end den, der spilles i centeret, skal du benytte høretelefoner. Du må ikke spille musik via højtaleren på din telefon el. lign. mobilsamtaler skal begrænses. Der henvises til café eller receptionsområdet.

Beklædning: Du skal være iført træningstøj og rene sko. Udendørs sko, arbejdstøj og cowboybukser er ikke tilladt. Af hygiejniske årsager er det ikke tilladt at træne i beskidt arbejdstøj eller i bare tæer. Af samme årsag er det heller ikke tilladt at træne i bar overkrop eller uden tøj.

Familie, venner & børn: Der er kun adgang for medlemmer i træningsarealer og omklædningsrum. Familie og venner, som ikke er medlem, er velkommen til at opholde sig i cafeområdet. Børn under 15 år må ikke træne eller opholde sig i træningsarealerne alene og skal være ledsaget af et voksent medlem. Babyer kan medbringes i lift, hvis de ikke er til gene.

Doping: Doping accepteres ikke. Såfremt du bliver testet positiv, vil du omgående blive bortvist. Salg af doping i centret medfører politianmeldelse.

Åbningstider: Åbningstiderne skal overholdes. Det betyder, at centret skal forlades ved lukketid.